Pulled Pork med Dry rub.. Og sprød skorpe..

Når vi får gæster er det som regel Morphy der kommer på arbejde, og der er især to ting der går igen. Svinekæber eller Pulled pork. Det smager dejligt, det er noget de fleste ikke selv laver en tirsdag aften og så er det smadder nemt det meste er lavet, når man nu hellere vil sippe vin med gæsterne.

Nå men Ikke nok med der kom gæster, 2 af dem er faktisk kokke, og det giver sådan lidt præstations angst… og fra det øjeblik de træder ind på matriklen, kan jeg ikke længere tage en selvstændig beslutning om  noget som helst vedrørende min mad, men det er en helt anden snak. Heldigvis er de gæster efter lige min smag. Her vil jeg aller helst have mine gæster i mens jeg er i køkkenet. Tæt på og med et glas vin.

dsc_0119

Denne gang lavede jeg en dry Rub, havde jeg været mere tjekket og hvis jeg ikke var faldet i søvn dagen før under putningen af børn, så havde jeg gnedet den i dry rub og pakket den ind i film dagen før så den rigtig kunne trække smagen til sig. Men det fik jeg som sagt ikke gjort, og den smagte dejligt alligevel..

Dry Rup: (Jeg havde 2 kg Nakkkefilet, vi var 6 voksne og et par små børn)
1 Spsk Salt
2 Spsk Rørsukker
1½ Spsk Paprika
1 Spsk Knust Spidskommen
1 Spsk Ceyennepeber

dsc_0116

Jeg ville gerne prøve at lave en tør version, uden så meget væde. De andre gange jeg har lavet Pulled pork, har der været ret meget væde ved, da jeg tidligere har haft troen at kødet min. skulle være ½ dækket af væde. Denne lå helt tørt, men blev dampet.
Jeg lagde to halve løg i bunden som jeg kunne ligge Nakkefilet´en oven på. Jeg hældte vand i så løgnene lige var dækket og så hældte jeg ½ dl Rom i.

Stegen fik 9 Timer på low og derefter, så gjorde jeg noget som jeg aldrig har gjort før. Men det er det bedste jeg nogensinde har gjort for en Nakkefilet lavet i Morphy. Jeg tog forsigtigt stegen op og lagde den i et fad, og så satte jeg den i ovnen i en time, nederste Rille, varmluft på 200grader, imens jeg lavede coleslaw. Skorpen blev sprød og lækker, præcis som havde du lavet den på kuglegrillen..

Jeg serverede den selvfølgelig på traditionel vis i burgers, med Coleslaw og masser af Mayo.

dsc_0128

Resterne blev brugt dagen efter i tortillas med salat og kebab dressing. Og det der stadig var tilbage, kom i fryseren og kan komme på en pizza en dag det skal gå lidt stærkt.

DSC_0135.JPG

Svinekæber.. igen…

Nu giver jeg svinekæber sin egen kategori, for jeg vender gang på gang tilbage til svinekæber, og især når vi får gæster. Det er en udskæring der stadig er mange der ikke bruger selv i deres hverdagsmad fordi de tager frygtelig lang tid at lave, til gengæld belønner de indsatsen med at blive så møre så møre at de smelter i  munden.. så det er altså bare rimelig let at imponerer. Da jeg i går skulle have gæster kom Morphy selvfølgelig i brug igen, for så kan man være mere til stede hos vennerne og ikke stå i køkkenet. Dagen før forberedte jeg det hele, så de lå og trak i øl et  ½  døgns tid inden jeg satte det over onsdag morgen.

This slideshow requires JavaScript.

Jeg havde tiden til at forberede, og det betød at jeg gav mig tid til at afpudse svinekæberne og brune dem af på panden i smør inden jeg lagde dem i potten. Gulerødderne skar jeg i tykke skiver og svitsede af på samme pande efter kæberne var færdige. Der er god smag på panden efter kæberne har været på. Sammen med gulerødderne kom jeg 2 skalotteløg og et alm løg. Efter et par minutter tilføjede jeg 1½ tsk. honning og 2 spsk. Balsamico. Og lod det koge lidt ind og det hele bliver lidt karamelliseret.  Derefter hældte jeg det over svinekæberne sammen med Juleøl og salt og peber.

DSC_0147

Det hele fik 9 timer på LOW.

Ingrediens liste, 5 personer:
1 kg svinekæber
75cl Juleøl
1 Løg
2 Skalotteløg
4 Gulerødder
1 Fed Hvidløg
2 spsk. Balsamico
1½ tsk. Rå honning
Salt og Peber

Da vi skulle spise, fiskede jeg svinekæberne op, siede løg og gulerødder fra sovsen, og kogte den lidt ind. Så smagte jeg til med salt, peber, lidt fløde og et skvat Soya.(Og lidt kulør) Jeg havde ikke tiden til at reducere så meget så jeg tyknede sovsen lidt med en meljævning. Og hældte så sovsen over svinekæberne. Drys evt. med frisk persille.

DSC_0168

Jeg skar kartoflerne på min pålægsmaskine i tynde skiver og lagde dem i et fad jeg havde smurt med olie og smidt lidt smørklatter i.  Så skar jeg 3 skalotteløg som jeg lagde imellem kartoffel skiverne.

Jeg smeltede 50g smør og blandede med 1 spsk. oliven Olie og 1 fed presset  hvidløg. Dette hældte jeg over kartoflerne og så fik de 1½ time i ovnen på 190 grader. Jeg tog dem ud og dryssede med Rosmarin og så fik de 10 min på grill så de blev gyldne og sprøde på toppen.

Kartofler:
1 kg kartofler
3 skalotteløg
50 g smør – smeltet
1 spsk. Oliven Olie

Dertil serverede jeg en vildt lækker rødkålssalt med appelsin og granatæbler. Toppet med saltede mandler og Balsamico/olie dressing. Fundet på Louises madblog.
Jeg hakker altid mine kålsalater i foodprocessor så synes jeg det bliver bedre.

Til dessert fik vi Citron Fromage.

 

 

 

BBQ Pulled pork

Jeg er vild med Pulled pork, og det er altså virkelig nemt. Denne gang lidt ekstra nemt. jeg havde fået forvildet en færdig Hellmanns BBQ sovs i kurven en dag.. Ikke bare en men to faktisk, så der står en mere i skabet. Jeg er normalt ikke tilhænger af alle de der præfabrikater, og har jo næsten set det som min vigtigste mission at lave crockpot opskrifter uden præfabrikerede produkter, for dem er der rigeligt af fra bloggerne fra USA. Meeeeen en gang imellem, især når maden sættes over om morgenen, hvor der er to børn der samtidig skal have morgenmad, tøj på og vi alle sammen skal ud af døren så må det gerne gå lidt stærkt. Og det gjorde det.

DSC_0993

Så det blev til BBQ pulled pork & Coleslaw Burgers….

2,3 kg nakkefilet
2 dl BBQ (Hellmann´s Brazilian Spicy churrasco)
2 dl Vand
2 Løg
3 Fed hvidløg
1 tsk Stødt Koriander
1 tsk Stødt Spidskommen
1 Spsk Muscovado Rørsukker (Eller Brun Farin)

DSC_1004

Efter 9 timer på LOW, faldt kødet så fint fra hinanden. Jeg rev det fra hinanden med to gafler og lod det stå og varme videre på LOW til vi skulle spise (Ca 1½ time…) Men det var færdigt efter 9 timer og lige til at smide i burgerne med en coleslaw, Ketchup og  mayo i.

Når det skal i burgers, skal det ikke dryppe for meget, så jeg dryppede kødet lidt af inden jeg serverede det i en skål så man selv kunne samle sin burger.

DSC_1034

 

 

Øl Braiserede Svinekæber

Det slår aldrig fejl, svinekæber bliver det møreste i sådan en slow cooker. I love it og det er nok min yndlings udskæring at bruge. Så da jeg fandt ud af aftenen før, at jeg ikke var hjemme til aftenmad næste dag, men alligevel fik svigerforældrene på besøg måtte jeg i fryseren og finde noget jeg kunne sætte over. Og heldig var jeg, der lå en pakke svinekæber jeg havde frosset ned.

Så i gryden kom der:

  • 500g svinekæber
  • ½ l Ærø Stout
  • Suppevisk (Et bund krydderurter)
  • 1 fenikel skåret i kvarte
  • ½l kyllinge fond
  • ½ l vand (Sovsen var lidt for vandet da de var færdige, så drop ekstra væde)
  • Et par gulerødder i skiver
  • ½ stort løg i store firkanter
  • 2 laurbærblade

1.JPG

Som sagt var svinekæberne frosne, og det var kyllinge fond også. Så jeg havde lidt svært ved at beregne væske mængden, og jeg var bange for det ville koge ud, så jeg tilføjede også ½l vand. Denne har jeg streget for det blev for vandet og fond agtigt den væde der var tilbage. Nogengange har jeg fået sådane en kraftfuld glace agtig sovs ud af det. Nå men streg vandet og put alt det andet i gryden. Jeg vidste jeg ville have travlt om morgenen så jeg samlede ingredienserne i gryden om aftenen og satte det i køleskabet. Har du ikke plads, så sæt det uden for i denne kulde.

Om morgenene satte jeg det over og det hele fik 9 timer på low.

Fisk Gulerødder, Fenikel og Løg op, eller efter smag. Spis det hvis du kan lide det. Jeg er desværre ikke så vild med de udkogte grønsager men synes det giver en dejlig smag under tilberedningen. Smag til med salt peber, evt lidt fløde til sovsen hvis du er til det.

Velbekomme…

 

Svinekæber Aisian Style

Jeg er glad for at lave svinekæber i Morphy, det går aldrig galt. Svinekæberne bliver så møre når de får lov at stå og simre i timer… denne gang blev det til en asian inspireret version.

Kæberne rensede jeg, ellers kom det hele bare i, og der var ikke noget der blev svitset af. De fik fra kl. 07.00-17.00 LOWCrockpot opskrift

500g svinekæber
1 Svine bouillon terning
1 dåse hakkede tomater
3 dl Vand
1 glas mango chutney
1 pakke kokos fløde
1 tsk sort karry Pasta
2 små løg
Toppen af en fennikel (den skal sies fra og ikke spises)
1 tsk Sød Paprika
1/4 tsk røget paprika
1 lille dåse kokosmælk
DSC_1807

Da vejret ikke indbyder til den tunge mad, blev det til en Kål Wrap med ekstra grønt, cremefraise og en vinaigrette dressing.. DSC_1810

Svinekæber og hverdags gæster.

Vi elsker at have gæster og jeg elsker at lave mad til venner, især venner der sætter pris på det. Det er dog altid med en smule præstations angst når vennen er kok. Men med svinekæber er det let at imponere og jeg må indrømme at det er et meget taknemmeligt stykke kød at tilberede ved slow cooking.

Jeg skulle lave til 4, men vi havde nok til lidt rester dagens efter, Så jeg vil sige at der her vil være til 6 personer, hvis der er mos og brød til.

Svinekæber

1 kg Svinekæber
2 tsk Groft salt og frisk kværnet peber
2 dl. Hvidvin
½ l. Svinefond
4 Gulerødder skåret i stykker
1 tommel revet ingefær
Friske krydderurter, Jeg havde tidligere blended noget overskydende koriander og oregano og hvidløg med oliven olie og frosset ned i isterninger. Jeg havde to krydderi terninger i. Men brug hvad du har.

Jeg afpudsede svinekæberne og lagde det hele i Morphy og tændte på Low. Svinekæberne var næsten dækket af væde.
Man kan med fordel stege svinekæberne af så de får en stegeskorpe, jeg var bare for doven og ville i stedet bruge min tid på disse lækre rødløg som vi har fået en svaghed for her i huset. De bliver brugt til meget og kan bla anbefales til flæskestegs sandwich også…

2 Rødløg i tynde både
1 spsk Fedtstof, Smør Olie eller svinefedt -Som jeg var så heldig at have noget tilbage af fra julestegen.
½ dl Hyldebær eddike
1 spsk Balsamico Glaze

Løgene skæres i både og steges blanke på panden så tilsættes eddikeog balsamico og det hele reduceres.
Smag til, man kan også tilføje ½ spsk sukker. Når væden er næsten reduceret hældes de op til de andre ingredienser.

7 timer på Low. Kæberne op i en skål og dæk dem med sølvpapir. Væden sies og hældes på en pande og reduceres, smages til med salt, peber evt fløde og sættes med smør.

Jeg serverede de færdige kæber med Hvidkåls Tabouleh, inspireret af denne broccoli Tabouleh, men havde skiftet broccoli ud med hvidkål og i stedet for frisk Mynte og koriander havde jeg igen brugt et par af mine krydderi isterninger. Jeg kan altså anbefale at blende og fryse jeres krydderurter der ligger og som hurtigt bliver kedelige og slatne, på den måde har man altid friske krydderurter ved hånden. Derudover serverede jeg mos af knoldselleri og kartofler og hjemmebagt brød.

DSC_1195

Uhmm gæsterne havde selv medbrag hjemmesyltede perleløg.

Frugt Braiseret Svineskank

Jeg er blevet ret glad for svineskank, synes det smager af det bedste fra en flæskesteg. I kender det der “smuldre” der er tilbage når man har skåret stegen. Det er guf. Har lavet det en gang før men ikke fået postet indlægget endnu da jeg har haft computer udfordringer. Så der er 3 indlæg til gode.. De skal nok snart komme på. Men i  dag lavede jeg “frugt Braiseret Svineskank”, og den vil jeg starte med at dele med jer.

Crockpot opskrift

1 Stor svineskank
2 Hvidløg halveret
3 Æbler
1½ dl Koncentreret Solbær saft
2 dl Vand
1 Svine Bouillon terning
Krydder Salt, Peber
1 dl Sweet Soya

Skær dybe snit i den tykke fedt kant, og sæt hvidløgs skiver ned i i rillerne og gnid derefter skanken godt i Salt. Jeg havde lidt hjemmelavet Citron/Rosmarin Salt som jeg brugte.
I Crockpotten puttede jeg de 3 æbler jeg skar i både, Solbærsaft, vand og Bouillon. Læg skanken oven på og hæld godt med sweet Soya over. Det er noget tykt klistret Soya man kan købe i Thai Butikkerne. Ca 1 dl, men bare øs godt på.

Jeg gav den 8 timer på Low, og serverede svinet i burgerboller, med masser af Mayo og hjemme Rå syltede Jordskokker.
(Hurtig opskrift: jordskokker skrællet og skåret i tynde tynde skiver. Lægges i lage af Æbleeddike og OlivenOlie, min 30 min før brug, men gerne natten over)

Dertil fik vi grov Tzatziki og ovnbagte Jordskokker.

Vi var to der blev helt mætte og nok til lidt til frysren også.

Crockpot opskrift

Svineskank i burger

 

 

Øl braseret Svinebov

Kan man andet end at elske denne årstid, når man i så høj grad elsker at eksperimentere med sin slowcooker…

Crockpot opskrifter

Steges af i masser af smør

I Torsdags stod den på Ølbraseret Svinebov. Det smagte super godt, men blev meget Pulled. Tænker resterne skal steges af på panden, i et pitabrød og så er der til en lækker hjemmelavet shawarma en dag.

Jeg må indrømme at jeg er kommet lidt væk fra konceptet at det skal helt råt i potten, det er bare lidt lækre når kødet er stegt af, og så afgiver det altså også noget smag. Så denne svinebov blev krydret godt med salt og peber og brunet i godt med smør.

Øl braseret Svinebov

Svinebov, krydret med Salt og Peber
½l Svine Fond
½l øl (Stærk med masser af smag)
4 fed hvidløg
2 Æbler i både
2 Løg i både
2 Laubærblade
et bundt friske blandede krydderurter

Crockpot opskrifter

Ølbraseret svinebov

Da min far lukkede sin køkkenhave i sommerhuset ned for vinteren aftog jeg masse lækre krydderurter, dem blandede jeg i små bundter og frøs ned. De er perfekte at tage frosne op og lade dem simre med i alle former for gryderetter, bare et lille køkkenhave fif.

Retten fik 9 timer på Low. Jeg siede væden og reducerede noget af det med en klat smør, til satte smør stegte champignoner og lidt fløde. Jeg serverede det hele med rødkålsalat og hjemmebagte hvidløgsbrød. (opskrift fundet Hos Xenia)

Crockpot opskrifter

En god efterårs tallerken

Rullesteg i Crockpotten…

Crockpot Rullesteg

Rullesteg klar til 7½ time i saunaen

Rullesteg.. det har jeg aldrig lavet før, men tænkte at det måtte være en sikker vinder i en Slowcooker, og ganske rigtigt. Det smagte super godt, og var dejlig mørt. Så her en opskrift hvis du vil prøve det af.

Til 3 personer, med salat til og et par skiver til rester. Så med sovs og kartofler kunne der nok godt være til 4 personer. Den svinder ret meget.

En rullesteg (Jeg snød lidt og købte en der var rullet i Brugsen)
3 Æbler
2 Løg
1 tsk Fennikelfrø
15 peberkorn
3 Laurbærblade
½l Fond
Tørrede svampe (Eller friske…)

7½ time på LOW

Nogle ting skal altså bare steges af, både for at tilføre smag men også for syns skyld og rullestegen er en af de ting. Derfor blev den stegt af i godt med smør på panden inden den kom i potten. I keramik potten have jeg skåret 3 æbler og 2 løg i både, tilsat Laurbærblade, fennikelfrø, Peberkorn og fond. Så da stegen var brunet af lagde jeg den ovenpå. (Stegen var ikke dækket af fond, så den blev nærmere dampet. Æblerne var dækket. )

Jeg siede væden der var tilbage, reducerede det i en lille gryde og satte det med en klat smør. Da det var kogt godt ind til glace til satte jeg en håndfuld tørrede svampe der havde ligget i blød.
Dertil serverede jeg en sprød rådkåls salat.

Crockpot Rullesteg

Crockpot Rullesteg 

Crockpot Rullesteg
Rullesteg med Rødkålssalat og hjemmesyltet græskar

Cinnamon/Apple Pulled Pork

Først må jeg undskylde at der har været lidt stille på bloggen, men sydens sol kaldte på mig og familien, der skulle lige lades op af D vitamin inden vinteren rigtig sætter ind. Men nu er jeg fyldt op og glæder mig til at gå vinteren i møde, med oprejst pande hånd i hånd med min trofaste følgesvend, The crockpot…

Denne gang eksperimenterede jeg lidt da jeg savnede et alternativ til bbq Pulledpork. Så det blev en lettere version med Kanel og æble.

Jeg hverken stegte af eller brunede noget,  Jeg skar dog et par riller i nakkefiletten og fyldte med tynde æblebåde. Resten af æblerne lagde oven på, og ved siden af. Det hele kom i fra morgenstunden og så passede det sig i 10 timer på Low.

2 Kg Nakkefilet
2 æbler
Honning (Trykkede bare, men der var nok 1-2 spsk i)
2 Skalotteløg
3 fed hvidløg
Kanel (3 tsk ca)
Salt og peber…
2 dl appelsin juice og 1 tsk Æblecider eddieke.

Det er meget mindre væde end jeg plejer, men den var dejlig saftig. Troede ellers det skulle være dækket halvt, men må lave lidt mere research på det område.

Desværre glemte jeg at tage billeder inden, og plukket pulled pork er bare lidt brunt i brunt.

Apple Cinnamon Pulled Pork

Apple Cinnamon Pulled Pork