Endnu et påskelam..

Morphy kan virkelig noget med lam. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave lam i den, så vil jeg anbefale det.

I julegave af mine forældre fik jeg en lækker lammekølle fra min yndlings producent – lykkegården. Lammet er udbenet og marineret. I min verden er det verdens bedste julegave.

Jeg tog den med i sommerhus i påsken hvor vi havde familie fødselsdags middag for vores forældre.

Lammesteg

Et par gulerødder

Et løg

En dusk frisk krydderurt (fx. oregano)

Enebær

Stjerneanis

Peberkorn

Et par spsk eddike

Et par spsk soya

Jeg stegte grønsager af på panden i olie, sammen med en dusk oregano, krydderier. Efter 5 minutter tilsatte jeg soya og eddike. Det giver god smag til sovsen så det lønner Er sig.

Så kom det hele i Morphy sammen med kødet (kødet gjorde jeg intet ved) og en god mørk øl.

Det fik omkring 9 timer på low, of endnu en gang sad denne steg lige i skabet. Mørt men kunne skæres i skiver..

Til lammet lavede jeg knuste kartofler og min mor supplerede med en simpel og meget lækker spidskål salat. Det sprøde enkle passede godt til de fede kartofler og tunge sovs.

Sovsen:

Jeg tog stegen op og siede væsen fra grønsager. Så kom stegen retur i en tør Morphy så den kunne holde sig varm. (I en slukket Morphy) sovsen kogte ind i en time og det eneste den skulle smages til med var lidt portvin.

Resterne ristede vi dagen efter hårdt af på panden, og så havde vi til verdens bedste lamme shawarma med masser af hjemmelavet cremefraiche/hvidløgs dressing.

Reklamer

Kalvekæber i Øl

Jeg troede jeg havde toppet med svinekæber, men kan du få fat i kalvekæber er det mindst lige så lækkert.

Jeg havde tiden da det var til lørdagens gæster. Så jeg stegte dem af, sammen med løg, i halv olie halv smør, efter jeg havde pudset dem og skåret dem i mindre stykker.

Da de havde fået en fin stege skorpe, tog jeg dem af panden og stegte derefter grønsager af på samme pande, og tilsatte soya, ketchup og eddike. (2 spsk af hver)

Det hele røg i gryden med en 1/2l. Økologisk Enebær bryg (Øl, brug hvad du har eller kan få fat i). Det hele fik 7 timer på low.

Tilbehør var Knuste kartofler og salat.

Til 4 personer

1kg kalvekæber

1 løg

En pose fondgrønt fra frys

Og den kræver måske lidt forklaring. For det er faktisk mine fond grønsager som jeg gemmer på frys. Så når jeg lige har toppen af en fennikel, bladselleri, porrer og gulerødsender så ryger det på frys. Så bruger jeg det normalt til fond, men her brugte jeg det for smag. Så et lille #stopmaspild tip herfra

Svinekæber Aisian Style

Jeg er glad for at lave svinekæber i Morphy, det går aldrig galt. Svinekæberne bliver så møre når de får lov at stå og simre i timer… denne gang blev det til en asian inspireret version.

Kæberne rensede jeg, ellers kom det hele bare i, og der var ikke noget der blev svitset af. De fik fra kl. 07.00-17.00 LOWCrockpot opskrift

500g svinekæber
1 Svine bouillon terning
1 dåse hakkede tomater
3 dl Vand
1 glas mango chutney
1 pakke kokos fløde
1 tsk sort karry Pasta
2 små løg
Toppen af en fennikel (den skal sies fra og ikke spises)
1 tsk Sød Paprika
1/4 tsk røget paprika
1 lille dåse kokosmælk
DSC_1807

Da vejret ikke indbyder til den tunge mad, blev det til en Kål Wrap med ekstra grønt, cremefraise og en vinaigrette dressing.. DSC_1810

Boller i Karry, med “skjulte” grønsager

Jeg overvejer at få gæste bloggere, for jeg indrømmer det går lidt sløjt med at få lagt nye opskrifter op. Men en gang imellem er der noget der gør jeg lige får et lille spark, så som at se at der faktisk er besøgende hver dag, og faktisk rimelig mange, selvom der ikke kommer indlæg så tit, tak for det. Eller som denne gang, en god veninde har fået en crockpot af sin mor, og er gået i gang med at eksperimentere og “Crocke” løs. Og så måtte Morphy frem igen, efter en lang sommerferie da jeg pludselig fik abstinenser..

Denne opskrift er efter inspiration fra selv samme veninde der formår at kamuflere grønsager i karry sovsen til boller i Karry. De to små børn her i huset, er desværre mere grønsags forskrækkede end jeg kunne ønske mig, så det ikke meget selleri eller grulerødder jeg får i dem, så den greb jeg.

Crockpot

Alle ingredienser  til sovsen puttede jeg bare i Fadet og satte den på low. Jeg blendede jeg hele molevitten da jeg slukkkede og havde så en dejlig cremet sovs. (Jeg ved min veninde hverken tilsætter fløde eller mælk, så den kan også laves laktose fri) Jeg satte det over i morges inden jeg tog på arbejde og det fik på LOW 8 timer.

Bollerne kunne man måske lave i sovsen ligesom jeg tidligere har lavet kødboller direkte i tomatsovs, men jeg kunne ikke overskue fars i morges kl 7. Så dem lavede jeg på gammeldags maner, rørte en fars og kogte dem. Derefter til satte jeg dem sovsen.

Crockpot

Karry Sovs:
1 stort Løg
2 Æbler
1L Hønsefond (Det havde jeg i fryseren, ellers brug Bouillon)
3 Gulerødder
½ bundt Blad selleri
3 tsk Karry
2 tsk Gurkemeje
1 tsk Salt
Frisk kværnet peber
2 dl sødmælk
2 dl 38% Fløde

Boller:
1 kg Kalv/Flæsk
1 Stort Løg
2 Æg
1 dl havregryn
1 dl Sødmælk
Salt & Peber

Crockpot

Bollerne formede jeg med en teske, da jeg bedst kan lide dem små, og kogte dem.
Tricket er når de flyder ovenpå er de færdige.

Jeg vil gerne dele en lille Quick fix med jer, som jeg tror min mor en gang lærte mig. Det er den lette løsning, og det er smart hvis det skal være børnevenlig mad, skal gå stærkt og man ikke lige har færdige boller liggende i fryseren. Farsen inden i en medister er perfekt til boller i karry boller. Så kan man bare presse passende kugler ud af medister pølsen og koge dem. Bum så er der Boller… Og kun sovsen der skal laves, eller tages ud af fryseren hvis du har lavet stor portion.

Crockpot

Der var rigeligt til fryseren også, for jeg kan jo bedst lide at lave store portioner, så der er til en travl dag. Jeg tog noget af sovsen fra sammen med de kødboller jeg mente var passende til familien og frøs resten ned hver for sig.

Jeg spiste boller i Karry med Salat, da jeg jo begrænser indtaget af kulhydrater, mens resten af familien fik almindelige Ris til. Velbekomme…

Crockpot

Bøf Stroganoff som Fast food..

Det skal ofte gå hurtigt når Morphy er i brug og det skulle det også denne gang. Så der var intet der blev til beredt på panden før det kom i gryden. Det hele direkte i, og endnu en gang vellykket må jeg sige. I disse kolde dage er slow cooker mad med fløde, bacon og sovs ikke at kimse af.. Følgende kom i, derefter 5,5 time på Low.

700g Økologisk (At foretrække) Stroganoff kød i tern
1 pk. bacon i skiver der hurtigt blev klippet i stykker ned i gryden
1 bk Mark champignoner
2 tsk Sød paprika
1 tsk Røget Paprika (Det har en meget markant smag så pas på)
1 ds flåede tomater
1 ds Tomatpure
2,5 dl fløde (38%)
2 dl vand
1 Okseterning, eller oksefond hvis du har det i fryseren
½ pakke flødeost (Rørt i til sidst inden servering for at gøre den ekstra cremet)
Salt og peber

Stroganoff i Slow cooker

Opskriften er inspireret herfra

Jeg serverede det med blomkålsris og brød.
Det smagte rigtig dejligt. Desværre bliver der ikke så meget tid til billedtagning når maden er færdig. Med 3 sultne omkring bordet der venter, glipper det nogle gange og andre gange bliver det bare et hurtigt snap af skålen eller gryden. Så de fine madbilleder, med opstilling og grøn pynt, ja dem må du tænke dig til. Det kunne sikkert være fint..

Stra'ognoff fast food

Tandoori Kylling

Det er virkelig sjældent jeg gør det, men jeg har denne gang brugt til et præ fabrikat. Vi leger tøm køleskab, fryser og skuffer for tiden og i en sokkel skuffe havde jeg denne pose, jeg for længe siden havde købt ved vores thai supermarked. Jeg havde travlt. Var med det ene ben på vej ud af døren og havde i sidste øjeblik fundet ud af at jeg ikke kom hjem før omkring spisetid. Fryseren bød på to økologiske kyllingebryster. Jeg har aldrig før tilberedt frossen kød i Morphy så det var med spænding om det mon ville blive færdigt. Efter som jeg laver indlægget kan du nok gætte at det blev det, og det smagte virkelig godt.

Jeg har lagt et billede op af den Tandoori mix jeg købte. Jeg troede det var en pulver men det viste sig at være en paste.

Den må gerne komme hjem i sokkelskuffen en anden gang.

Den må gerne komme hjem i sokkelskuffen en anden gang.

Jeg lagde følgende i gryden, tændte på Low og stak af. 7 timer senere spiste vi.

2 store Frosne Kyllingebryster
2 dl KyllingeBouillion
1 dåse Kokosmælk
1 dl Fløde
Tandoori paste

Det smagte af Indien.. Jeg var glad.

DSC_0308

Den bedste Boullion til dato…

Jeg har før lavet Fond / Bouillon i Morphy, men må sige at denne her er den bedste jeg har lavet til dato. Jeg fandt tålmodigheden frem og det lønnes i sidste ende. Jeg satte den over i går aftes og efter 13½ time havde jeg en kraftig smagfuld bouillon, og hold nu godt fast, lige til at drikke. Ja det er rigtigt, jeg drak et glas. Jeg indrømmer at det har taget lidt tid at overbevise mig selv om ideen, men efter flere gange at have set Jane Faerber, som jeg bliver vældig inspireret af, drikker det, så tog jeg mod til mig. Det smagte dejligt. Og ikke mindst en god base til en høsekødssuppe en af dagene..

Et glas smagfuld sundhed, siges det.

Et glas smagsfuld sundhed, siges det.

Der er flere Crockpots i gang derude i blogland og det er jo dejligt at se andre også har taget konceptet til sig. Så kan jeg jo også finde inspiration hos andre. Og det har jeg gjort. Jeg har aldrig før haft så meget salt i, heller aldrig haft Æble cider eddike i og jeg har aldrig før drukket det.. HER fandt jeg inspirationen til en ny version Fond.

DSC_0095

1½ Time på High, 12 timer på low.. og vent.. og vent.. og vent..

1½ Time på High, 12 timer på low.. og vent.. og vent.. og vent..

Opskriften er som følger:

1 skrog fra en øko kylling som jeg havde pillet
Toppen af 3 stk Porrer
Bunden og de blad skud fra et bundt bladselleri
2 Laurbær
10 Peberkorn
½ tsk fennikel Frø
2 Spsk Salt
3 Spsk Æblecider eddike
3 små gulerødder hakket i små stykker

Jeg fyldte bare så meget vand på der kunne være, bare fyld den op.
Og så må jeg jo viderebringe det lille fif, skroget kan genbruges. Det anede jeg ikke, men det skal da prøves. Så det er kommet i en frostpose i fryseren.

DSC_0119