Crockpot Applebutter

Havde kun hørt om fænomenet Applebutter, mest på pinterest hvor jeg finder meget Crockpot inspiration, men jeg havde aldrig prøvet at lave det, lige indtil i går.
Så det måtte jeg da prøve det da jeg havde en stor skål æbler stående, der var ved at være for kedelige til at spise men for gode til at smide ud.

Jeg søgte lidt inspiration på nettet, og kunne læse mig frem til at at det er en masse æbler, krydderi efter smag og så ellers bare mange mange timer på Low.
Min version blev lidt julet, uden Sukker, og jeg har allerede 1000 ideer til hvordan det skal prøves af med andre krydderier og hvordan det jeg allerede nu har på glas skal indtages.
Applebutter

Min Applebutter version:

18 Æbler (Skrællede og skåret i tern eller både)
4 dl Ulfiltreret æblejuice
2 tsk lime Juice
1 lille tsk revet muskat nød
1 tsk Vanille pulver (Ikke vanille sukker)
1 tsk Stødt Kanel
1/4 tsk Kardemomme
1/4 tsk Knust Nelliker
3 Drej salt fra kværnen

Applebutter

Alle ingredienser kom i Crockpotten, blev vendt rundt så æblerne var dækket og så ventede der ellers 12 timer med æblekage duft i hele hytten.
Efter 10 timer på LOW fik det hele en tur med Stavblenderen, og blev helt pureret. Hvis man er til æblestykker kan man vel lade være med at blende helt så meget.

Så fik det 2 timer yderligere på low, for derefter at blive hældt på glas, der var skoldet og skyllet i Atamon.
Nu har jeg 5 glas på køl og en lille bæger jeg måtte tage hul på i morges…

Applebutter

Første indtag af denne skønne æblecreme blev i selskab med ymer, der blev toppet med Ristede Haselnødder og kokosmel, og så med en stor klat Applebutter.

Velbekommen…

Applebutter

1 thoughts on “Crockpot Applebutter

  1. Pingback: Ferskenguf til osten… | crockpotpusheren

Skriv en kommentar