Osso Buco i Crockpotten…

Helt kort, det blev lækkert, men faldt ret meget fra hinanden, så lidt et pille arbejde.

Crockpot Opskrift Osso Buco

Osso Buco

Jeg lavede 4 stk til to og så var der en lille smule rester til frokosten dagen efter.

Osso Buco.
4 Stk
2 Gulerødder
3 Kina radisser
2 Pastinakker
½ Rødløg
1 ds hakkede tomater
1/2 ds Tomat pure
1l. OKsefond, så det dækker kødet.

(Nu skal du ikke hænge dig for meget i grønsagerne jge brugte, det var tøm grønsagsskuffen)

9 Timer fik det på medium, tror det havde været fint med Low.. (Det var en fejl..;-))
Jeg serverede det med en frisk crispy salat til, da jeg synes de lidt fede tunge retter skal have kontrast.
Sovsen siede jeg fra og lavede en tomatflødesovs. Med lidt fløde, og Philadelphia.

Crockpot Opskrift Osso Buco

Osso Buco med salat og flødesovs

Advertisement

Koteletter med Kantarel Sovs

Crockpot Opskrift

Koteletterne på panden

Lidt impulsivt fandt jeg ud af at få gang i crockpotten idag, vejret indbød jo. Og inspireret af en læser af bloggen der tidligere har delt en opskrift, skulle jeg lave koteletter da jeg havde fundet nogle store smukke nogle med skaft i Føtex.

Koteletter med Kantarel Sovs

Crockpot Opskrift

Klar til at simre

2 Store Koteletter her med skaft
2 Store Gulerødder skåret i stykker
3 fed hvidløg skåret i skiver
1 Kina Radise
5 Champignoner
½ liter Oksefond fra fryseren
1 tsk Sennep rørt ud i Fonden
Lidt frisk persille

Som i nok kan se blev der puttet det i keramikpotten hvad køleskabet lige havde at byde på. Be creative…

Det hele blev puttet i, men for en gang skyld stegte jeg koteletterne af for at få den fine gyldne stegeskorpe. Normalt er mit kød dækket af væske, i hvert fald halvt dækket. Det var det ikke denne gang. Jeg lagde koteletterne oven på grønsagerne og fonden dækkede ikke kødet, resultatet blev overraskende godt. Saftigt og mørt.

Det hele fik 3½ time på High, så i dag blev det lidt Fast Slow Cooking. Jeg siede grønsagerne fra og kogte væden ind sammen med nogle kantereller på panden. Og selvfølgelig blev der tilsat fløde til sovsen. Dertil lavede jeg en spidskålsalat. Det er altid godt med lidt syrligt og friskt til de tunge retter.

20130916_192553

Kyllinge Suppe Vers. II

Med efterårs snue i næsen, er det kun suppe der dur.Kyllinge supper II
Så det blev til en suppe, ala skatkammeret med masser Chili

Suppe til 4 personer….
2 Kyllingebryster
1 ds. Hakkede tomater
1 ds. Kokosmælk (Sørg for at kokosvandet og den cremede kokosfløde i dåsen er pisket godt sammen inden du putter det i gryden, ellers skiller det, har jeg læst)
1 spsk. Kyllinge krydderi (En blanding af chili, løg, hvidløg, timian, rosmarin og salt)
1 spsk. Basilikum
3 fed hvidløg mast og hakket
½ tsk god chili (Smag selv til her)
Kyllingefond ca ½ liter. (Meget gerne hjemmelavet)
Salt og peber, smag til inden servering
1 ds Majs (Tilsat lige inden servering)

Pyntede med Rød peber i små stykker, tomater (Uden den våde kerne) og Creme fraice

Den var let idag. Overskud lig nul. Så det hele røg i keramik potten og så fik den 9 timer på Low. Så tog jeg de to bryster op, skilte dem med en gaffel og puttede det retur. Bom så var de suppe…

Kyllinge suppe II

Crockpot Fond

Kyllinge Fond

Kyllinge Fond

Har ikke før prøvet at lave Fond i Slowcookeren, og bortset fra at jeg vågnede om natten og der lugtede af fond i soveværelset, så var det ret vellykket.

Jeg puttede følgende ned i keramikpotten og satte den over da jeg gik i seng. Den har fået 8-9 timer på Low.

Kyllingeskrog

5 fed hvidløg. Maste
2 Løg i både
1½, l Vand
2 laurbærblade
Toppen af en fennikel
Peberkorn
Porre toppe
En Bouillon Terning
Basilikum med stilke (Fordi de alligevel stod på bordet og så lidt triste ud)
En klump ingefær skåret i rustikke stykker

Det hele fik 8-9 timer, så slukkede jeg og det stod i potten og kølede lidt af. (2 timer ca.) Så hældte jeg det på plastik bøtter og frøs ned. Så nu skal vi have kyllinge supper snart.

Kylling salat – Opskrift

Efter et par forespørgsler på salaten, kommer her en opskrift på kylling salaten.

Crockpot Opskrifter

Kylling Salat

En god håndfuld Cherrytomater, halveret og bagt 30 min i ovnen
½ Spidskål, skåret i rustikke stykker og ristet af på varm pande i lidt smør, Kokosolie eller olivenolie
Lidt blandet salat. (Hjertesalat og Feldsalat)
1 peberfrugt
1 rødløg

Toppings:
Kylling
Creme fraice
Frisk Basilikum
Et par skiver brie Ost.

Pulled Chicken

Mange tror at når man laver mad i en Crockpot, er resultatet altid en tung gryderet. Dette modbevises hermed.

Crockpot Opskrifter

Kylling overlår klar til cooking

I går stod den på kylling salat, Og kyllingen var lavet i crockpotten.

6 Kyllinge overlår (Desværre var der kun for krydrede, så det blev dem i dag)
2 Løg skåret i både
3 fed hvidløg
½ liter Grønsagsfond

Det hele blev puttet i keramik gryden og sat over. De fik 2 timer på High, da det blev sat over lidt sent.

Så sent så jeg faktisk ændrede taktik undervejs da det er meget varmt at pille frisklavet kylling. Så de endte på køl til i dag, hvor de så blev pillet og blev til en super lækker salat.

Crockpot Opskrifter

Færdig kylling salat.

Crockpot Bolo…

Crockpot Opskrift

Crockpot Bolo

Om søndagen får vi altid spaghetti bolognese, stort set uden undtagelse. Vi valgte dog at servere det med Squash pasta til. Men en bolognese der har stået og simret i mange timer, smager så godt og man kan smage kærligheden.

Jeg vil ikke give en præcis opskrift på bolognese, for der har vi vist hver vores signatur opskrift. Jeg vil bare anbefale jer at prøve det af med jeres egen traditionelle Bolo opskrift.

Denne ret gik vi lidt uden om alt i gryden konceptet som jeg ellers prøver at holde mig til.
Men det var jo lørdag og der var tid til at stå i køkkenet, og så havde min bedre halvdel i øvrigt overtaget Morphy for en dag. Men for at give lidt mere smag, blev kødet, rød peberfrugt, hvidløg og løg svitset af på panden inden det kom i Crockpotten til tomatsaucen.

Det fik ca 4 timer på high, men man kunne sagtens givet den 8 timer på low, Lige netop bolo kan jo ikke rigtig få for meget.

God fornøjelse og velbekommen.

Crockpot opskrift

Crockpot Bolo med Squash Pasta

Kylling i Tomat

Med masser mascapone til at gøre den cremet og lækker. (Og fed)Crockpot opskrifter

Det kan klart anbefales. Og det var meget let.  Jeg fik givet min ret lidt for meget, så har her i opskriften ned justeret tilberednings tiden lidt. Husk også at alle Slowcookere er forskellige, så du skal ved nogle af opskrifterne selv justere lidt til eller fra i tiden.

Som altid er mit udgangspunkt at det hele skal i potten uden for meget tilberedningstid. Dvs jeg også denne gang til satte rå kylling. Vil man have stegeskorpe på kyllingen kan man selvfølgelig stege dem af inden, men så skal man nok justere yderligere i tiden da det ellers kan blive noget tørt.

Jeg lavede dobbelt potion så jeg fik til 2 personer aftensmad og 3 poser (A 2 personer) til frysren. Så denne opskrift er til ca 8 personer.

1350g Kylling bryst skåret i mundrette stykker
2 Chili Peber
4 Rødløg
9 Fed Hvidløg
4 ds Hakkede tomater eller Passata (ca 1600g) Jeg mixede dog dåser og Passata da det var hvad der var i skuffen
1 ds tomatpure (af de store)
½ potte frisk timian
1 tsk Tørret timian
2 tsk Paprika
1 tsk Cayenne peber
1 Spsk Kokossukker
Smag til med salt og peber
500 g Mascapone

Crockpot opskrifter

Kylling i Tomat med Blomkålsris

Skær løg, hvidløg, Chili og put i gryden sammen med lidt olie eller kokosolie. Tilsæt så tomater og krydderier. Husk at smag til inden du tilsætter kyllingen. Tænd på low.

Skær kylling filet/bryst i små stykker og put dem rå i tomatsaucen,

Min fik 8 timer og det var for meget. Efter 6 timer smagte jeg på kyllingen og der var den færdig. Men måtte trække den da jeg synes det var for tidligt at spise aftensmad
kl 16. Så jeg vil anbefale 5-6 timer på Low.

Når den er færdig tilsætter du Mascapone og lader saucen varme op igen.
Smag til og server.

Jeg serverede med blomkåls ris, men manglede noget syrligt til da den er ret fed. Så jeg vil anbefale at man også servere fx en æble/Kål salat med noget æbleeddike på, for at stabilisere smagen.

Italienske Kødboller.

Can it Crockpot – Yes it can…!

“Endelig” vendt hjem fra ferie, og grillen kan igen skiftes ud med Morphy.. Den har været savnet.
Som du kunne læse i mit forrige indlæg er der kommet ny kategori (Can it Crockpot) , og den første opskrift jeg prøvede af var italienske Kødboller i Tomat Sauce.  Jeg lavede dobbelt potion nu jeg var i gang og det gør selvfølgelig at det tager ekstra tid, men det gav mig til 4 gange middag (Til 2 personer, ca 6 boller til hver i en potion) så synes tiden var godt givet ud, er stor tilhænger af mad til fryseren.

Opskrift til 8 personer.

Crockpot opskrifter

Italienske Kødboller

Tomat Sauce:
4 Løg
4 Fed Hvidløg
6 Dåser hakkede tomater
En hel Rosmarin dusk, ca 4 spsk hakket.
2 Spsk Hakket Timian
½ dl Rød Balsamico
2 spsk Kokossukker
1 glas rød pesto
1 glas hakkede stenfrie oliven. (Kan også puttes hele i, men jeg foretrækker små stykker)
Salt og Peber

Tilføjelse:
Chili, Friske krydderurter, Mørk Chokolade, en Grønsags Bouillon terning, paprika, En dåse hakkede tomater

Kødboller ( jeg fik 58 stk. 48 i saucen og 10 ferske til fryseren da der ikke kunne være mere i keramikpotten):
1200 g Hakket Okse
4 Løg
6 fed Hvidløg
4 Æg
4 Tsk Paprika
2 Kviste finthakkede rosmarin (Brug kun bladene)
Salt og Masser peber

Alle ingredienserne til Tomat Saucen kom jeg i keramikpotten og startede på High, så den kunne komme op i varme mens jeg gjorde fars klar og formede kødbollerne.
Mix alle ingredienserne med kødet, og ælt det sammen. Når det er mixet skal det lige hvile 10-15 minutter. Derefter former du bollerne den størrelse du ønsker.

Jeg kom kødbollerne ferske i tomatsaucen, så bliver de kogt sammen med saucen. Hvis man gerne vil have lidt brun skorpe på kødbollerne, kan man enten stege dem af på en pande i lidt smør eller kokosolie, eller de kan bages i ovnen. 15-20 minutter på 200 grader, inden man kommer dem i saucen.

Da jeg havde tilføjet kødbollerne i saucen, skruede jeg ned på medium og gav det 6 timer.
Jeg serverede det med Squash pasta, med parmesan og frisk Rosmarin, og det smagte fint, men jeg synes det manglede lidt krudt. Så jeg tilføjede lidt Mørk Chokolade, En del mere Paprika, Friske krydderier og en grønsags Bouillon terning. Og faktisk også en dåse tomater mere da jeg kom for meget Chili i, så jeg måtte lige tilføje noget der kunne jævne det stærke lidt ud. Så lod jeg det stå på low natten over, og næste morgen smagte det af noget. Så vil anbefale at tilføje en del extra friske krydderier og noget “krudt” og så smage lidt bedre til end jeg gjorde inden jeg lod det stå i 6 timer.

Der var til 3 potioner til fryseren, med 12 kødboller i hver pose, og da jeg havde fyldt poserne med kødboller og passende mængde sauce, var der stadig meget sauce tilbage. Så jeg lavede et par poser med ren sauce, som jeg tænker vil være gode til Pizza sauce, eller bare til squash pasta en dag det skal gå stærkt.

Jeg vil lige kreditere Jane Faerber – Spis dig mæt og glad, da original opskriften er fra denne bog.

Can it Crock Pot?

En ny kategori er født. Can it Crock pot?

Crockpot opskrifter

Opskrifter der ikke er lavet til Slowcooking, vil jeg prøve at lave om. De fleste Crockpot/Slowcooking opskrifter jeg kan finde, er på nettet og de er på engelsk/Amerikansk. Jeg synes der bruges for mange præ-fabrikerede produkter i de amerikanske opskrifter, så derfor vil jeg afprøve nogle danske opskrifter i Morphy… (Red: Min Slowcooker hedder Morphy Richards, fremover vil den gå under navnet Morphy)

Den første er afprøvet, opskrift og erfaring deles snart.