Endnu et påskelam..

Morphy kan virkelig noget med lam. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave lam i den, så vil jeg anbefale det.

I julegave af mine forældre fik jeg en lækker lammekølle fra min yndlings producent – lykkegården. Lammet er udbenet og marineret. I min verden er det verdens bedste julegave.

Jeg tog den med i sommerhus i påsken hvor vi havde familie fødselsdags middag for vores forældre.

Lammesteg

Et par gulerødder

Et løg

En dusk frisk krydderurt (fx. oregano)

Enebær

Stjerneanis

Peberkorn

Et par spsk eddike

Et par spsk soya

Jeg stegte grønsager af på panden i olie, sammen med en dusk oregano, krydderier. Efter 5 minutter tilsatte jeg soya og eddike. Det giver god smag til sovsen så det lønner Er sig.

Så kom det hele i Morphy sammen med kødet (kødet gjorde jeg intet ved) og en god mørk øl.

Det fik omkring 9 timer på low, of endnu en gang sad denne steg lige i skabet. Mørt men kunne skæres i skiver..

Til lammet lavede jeg knuste kartofler og min mor supplerede med en simpel og meget lækker spidskål salat. Det sprøde enkle passede godt til de fede kartofler og tunge sovs.

Sovsen:

Jeg tog stegen op og siede væsen fra grønsager. Så kom stegen retur i en tør Morphy så den kunne holde sig varm. (I en slukket Morphy) sovsen kogte ind i en time og det eneste den skulle smages til med var lidt portvin.

Resterne ristede vi dagen efter hårdt af på panden, og så havde vi til verdens bedste lamme shawarma med masser af hjemmelavet cremefraiche/hvidløgs dressing.

Advertisement

Gammeldags grydesteg

Crockpot Oksesteg

Crockpot Oksesteg

Traditionen tro skulle efteråret bydes velkomment. Så sammen med et vennepar bød vi det i år velkomment med god gammeldags oksesteg med rodfrugtmos, selvfølgelig lavet i crockpotten…

Da vi skulle have gæster, valgte jeg at brune stegen af i godt med smør, dels ser den pænere ud og så giver det også lige lidt ekstra smag. Stegen var en grydesteg af okseinderlår, som jeg havde masseret godt ind i sat, peber og hvidløg.

I gryden var der:

Crockpot Oksesteg

Crockpot Oksesteg

1,3 kg Oksesteg
Gulerødder
Persillerod
Jordskokker
Blomkål
2 Laurbærblade
½ l Fond
(½dl Cointreau)

Da stegen var stegt af, lagde jeg den ovenpå grønsagerne, og brændte så ½ dl Cointreau af på panden og hældte over stegen. Den fik 8 timer på Low. Da den var færdig tog jeg stegen op og blendede grønsagerne til en god mos. Tilføjede lidt af væden og smør. Jeg havde en lækker glace på frys fra en tidligere anledning, den brugte jeg og så har jeg gemt den der kom ud af denne steg. Men havde jeg ikke haft det andet,  havde jeg kogt det ind, tilsat fløde og svampe… Så var det bestemt blevet en hæderlig flødesovs.

Crockpot Oksesteg

Crockpot Oksesteg

Jeg serverede et godt ølandshvede brød til.
Lad os så få tændt de lys og nyde mørket, kulden og alt den gode tunge mad… Velkommen i mit hjem du kære efterår.