Boller i Karry, med “skjulte” grønsager

Jeg overvejer at få gæste bloggere, for jeg indrømmer det går lidt sløjt med at få lagt nye opskrifter op. Men en gang imellem er der noget der gør jeg lige får et lille spark, så som at se at der faktisk er besøgende hver dag, og faktisk rimelig mange, selvom der ikke kommer indlæg så tit, tak for det. Eller som denne gang, en god veninde har fået en crockpot af sin mor, og er gået i gang med at eksperimentere og “Crocke” løs. Og så måtte Morphy frem igen, efter en lang sommerferie da jeg pludselig fik abstinenser..

Denne opskrift er efter inspiration fra selv samme veninde der formår at kamuflere grønsager i karry sovsen til boller i Karry. De to små børn her i huset, er desværre mere grønsags forskrækkede end jeg kunne ønske mig, så det ikke meget selleri eller grulerødder jeg får i dem, så den greb jeg.

Crockpot

Alle ingredienser  til sovsen puttede jeg bare i Fadet og satte den på low. Jeg blendede jeg hele molevitten da jeg slukkkede og havde så en dejlig cremet sovs. (Jeg ved min veninde hverken tilsætter fløde eller mælk, så den kan også laves laktose fri) Jeg satte det over i morges inden jeg tog på arbejde og det fik på LOW 8 timer.

Bollerne kunne man måske lave i sovsen ligesom jeg tidligere har lavet kødboller direkte i tomatsovs, men jeg kunne ikke overskue fars i morges kl 7. Så dem lavede jeg på gammeldags maner, rørte en fars og kogte dem. Derefter til satte jeg dem sovsen.

Crockpot

Karry Sovs:
1 stort Løg
2 Æbler
1L Hønsefond (Det havde jeg i fryseren, ellers brug Bouillon)
3 Gulerødder
½ bundt Blad selleri
3 tsk Karry
2 tsk Gurkemeje
1 tsk Salt
Frisk kværnet peber
2 dl sødmælk
2 dl 38% Fløde

Boller:
1 kg Kalv/Flæsk
1 Stort Løg
2 Æg
1 dl havregryn
1 dl Sødmælk
Salt & Peber

Crockpot

Bollerne formede jeg med en teske, da jeg bedst kan lide dem små, og kogte dem.
Tricket er når de flyder ovenpå er de færdige.

Jeg vil gerne dele en lille Quick fix med jer, som jeg tror min mor en gang lærte mig. Det er den lette løsning, og det er smart hvis det skal være børnevenlig mad, skal gå stærkt og man ikke lige har færdige boller liggende i fryseren. Farsen inden i en medister er perfekt til boller i karry boller. Så kan man bare presse passende kugler ud af medister pølsen og koge dem. Bum så er der Boller… Og kun sovsen der skal laves, eller tages ud af fryseren hvis du har lavet stor portion.

Crockpot

Der var rigeligt til fryseren også, for jeg kan jo bedst lide at lave store portioner, så der er til en travl dag. Jeg tog noget af sovsen fra sammen med de kødboller jeg mente var passende til familien og frøs resten ned hver for sig.

Jeg spiste boller i Karry med Salat, da jeg jo begrænser indtaget af kulhydrater, mens resten af familien fik almindelige Ris til. Velbekomme…

Crockpot

Advertisement

Den bedste Boullion til dato…

Jeg har før lavet Fond / Bouillon i Morphy, men må sige at denne her er den bedste jeg har lavet til dato. Jeg fandt tålmodigheden frem og det lønnes i sidste ende. Jeg satte den over i går aftes og efter 13½ time havde jeg en kraftig smagfuld bouillon, og hold nu godt fast, lige til at drikke. Ja det er rigtigt, jeg drak et glas. Jeg indrømmer at det har taget lidt tid at overbevise mig selv om ideen, men efter flere gange at have set Jane Faerber, som jeg bliver vældig inspireret af, drikker det, så tog jeg mod til mig. Det smagte dejligt. Og ikke mindst en god base til en høsekødssuppe en af dagene..

Et glas smagfuld sundhed, siges det.

Et glas smagsfuld sundhed, siges det.

Der er flere Crockpots i gang derude i blogland og det er jo dejligt at se andre også har taget konceptet til sig. Så kan jeg jo også finde inspiration hos andre. Og det har jeg gjort. Jeg har aldrig før haft så meget salt i, heller aldrig haft Æble cider eddike i og jeg har aldrig før drukket det.. HER fandt jeg inspirationen til en ny version Fond.

DSC_0095

1½ Time på High, 12 timer på low.. og vent.. og vent.. og vent..

1½ Time på High, 12 timer på low.. og vent.. og vent.. og vent..

Opskriften er som følger:

1 skrog fra en øko kylling som jeg havde pillet
Toppen af 3 stk Porrer
Bunden og de blad skud fra et bundt bladselleri
2 Laurbær
10 Peberkorn
½ tsk fennikel Frø
2 Spsk Salt
3 Spsk Æblecider eddike
3 små gulerødder hakket i små stykker

Jeg fyldte bare så meget vand på der kunne være, bare fyld den op.
Og så må jeg jo viderebringe det lille fif, skroget kan genbruges. Det anede jeg ikke, men det skal da prøves. Så det er kommet i en frostpose i fryseren.

DSC_0119

Høns i Asparges

Når jeg først får tarteletter på hjernen, kan jeg gå med tanken en uge eller to, men jeg ved med mig selv at på et tidspunkt må jeg overgive mig og indtage denne skønne, men noget fede ret.

For at prøve noget nyt ville jeg lave det i Crockpotten… Meeeen… Det var lettere sagt end gjort vil jeg starte med at sige. Kyllingen blev lavet i Morphy men da den var færdig lavede jeg altså sovsen i en gryde ved siden af da den skal op og koge så den kan blive tyk.

Men i skal ikke snydes, for der var jo noget der blev lavet i Potten og det smagte skønt. DSC_0085

1 Hel kylling
2 Laurbærblade
10 peberkorn
Salt
Suppevisk*
1 L kogende vand

Jeg parterede kyllingen og lagde den i potten sammen med alt det andet. Jeg gav den 7 timer på low, hvilket var rigeligt, mindre kunne sagtens have gjort det, da jeg jo parterede kyllingen først. Man kunne også have tilberedt kyllingen som hel.

Når kyllingen er kølet af piller du den. Væden siede jeg og hældte  i en gryde hvor jeg tilsatte
Væden fra en dåse Aspages
1 dl. fløde
2 dl. Sødmælk
Salt og peber

Lad det koge op og blive tykt, evt jævn det med en smørbolle. Tilsæt kyllingen og asparges og server i de varme tarteletter.
Der skulle have været bacon og Persille på, men det kom vi til at spise dagen før…

Forestil jer drysset med bacon og Persille

Forestil jer drysset med bacon og Persille

*Suppevisk
Jeg har præsenteret konceptet i et tidligere indlæg men anede ikke det faktisk havde et ord, en rigtig betegnelse. Min Suppevisk er fra min fars køkkenhave. Da den skulle lukkes ned til vinteren overtog jeg en masse friske blandede krydderurter som jeg bundtede (Blandet) og puttede på frys i små cellofan pakker. Dem tager jeg op og putter i diverse gryde/Simreretter. Nu har jeg fundet ud af at såden en dusk hedder suppevisk.

Da jeg paterede kyllingen rå, kunne jeg bruge brystskroget til en fond til næste gang der skal bruges kyllingefond.
Det er nemlig altid godt at have på frys. Denne gang med alt godt fra grønsagsskuffen, Gulerødder, Løg, Fennikel top, Selleri, Æbleog lidt peberrod jeg havde.

Fond

Fond