Tandoori Kylling

Det er virkelig sjældent jeg gør det, men jeg har denne gang brugt til et præ fabrikat. Vi leger tøm køleskab, fryser og skuffer for tiden og i en sokkel skuffe havde jeg denne pose, jeg for længe siden havde købt ved vores thai supermarked. Jeg havde travlt. Var med det ene ben på vej ud af døren og havde i sidste øjeblik fundet ud af at jeg ikke kom hjem før omkring spisetid. Fryseren bød på to økologiske kyllingebryster. Jeg har aldrig før tilberedt frossen kød i Morphy så det var med spænding om det mon ville blive færdigt. Efter som jeg laver indlægget kan du nok gætte at det blev det, og det smagte virkelig godt.

Jeg har lagt et billede op af den Tandoori mix jeg købte. Jeg troede det var en pulver men det viste sig at være en paste.

Den må gerne komme hjem i sokkelskuffen en anden gang.

Den må gerne komme hjem i sokkelskuffen en anden gang.

Jeg lagde følgende i gryden, tændte på Low og stak af. 7 timer senere spiste vi.

2 store Frosne Kyllingebryster
2 dl KyllingeBouillion
1 dåse Kokosmælk
1 dl Fløde
Tandoori paste

Det smagte af Indien.. Jeg var glad.

DSC_0308

Advertisement

Den bedste Boullion til dato…

Jeg har før lavet Fond / Bouillon i Morphy, men må sige at denne her er den bedste jeg har lavet til dato. Jeg fandt tålmodigheden frem og det lønnes i sidste ende. Jeg satte den over i går aftes og efter 13½ time havde jeg en kraftig smagfuld bouillon, og hold nu godt fast, lige til at drikke. Ja det er rigtigt, jeg drak et glas. Jeg indrømmer at det har taget lidt tid at overbevise mig selv om ideen, men efter flere gange at have set Jane Faerber, som jeg bliver vældig inspireret af, drikker det, så tog jeg mod til mig. Det smagte dejligt. Og ikke mindst en god base til en høsekødssuppe en af dagene..

Et glas smagfuld sundhed, siges det.

Et glas smagsfuld sundhed, siges det.

Der er flere Crockpots i gang derude i blogland og det er jo dejligt at se andre også har taget konceptet til sig. Så kan jeg jo også finde inspiration hos andre. Og det har jeg gjort. Jeg har aldrig før haft så meget salt i, heller aldrig haft Æble cider eddike i og jeg har aldrig før drukket det.. HER fandt jeg inspirationen til en ny version Fond.

DSC_0095

1½ Time på High, 12 timer på low.. og vent.. og vent.. og vent..

1½ Time på High, 12 timer på low.. og vent.. og vent.. og vent..

Opskriften er som følger:

1 skrog fra en øko kylling som jeg havde pillet
Toppen af 3 stk Porrer
Bunden og de blad skud fra et bundt bladselleri
2 Laurbær
10 Peberkorn
½ tsk fennikel Frø
2 Spsk Salt
3 Spsk Æblecider eddike
3 små gulerødder hakket i små stykker

Jeg fyldte bare så meget vand på der kunne være, bare fyld den op.
Og så må jeg jo viderebringe det lille fif, skroget kan genbruges. Det anede jeg ikke, men det skal da prøves. Så det er kommet i en frostpose i fryseren.

DSC_0119

Chicken Cyros

Endnu en gang kom der en hel kylling i potten. Det er nu altså bare så nemt når maden er klar når man kommer hjem fra arbejde.
Denne gang meget simpelt, bare hvad jeg havde på køl og i frugtskålen.

Crockpot opskrift

2 æbler i både
1 Løg
oven på lagde jeg kyllingen og hældte ca ½ dl. Sweet Soja sauce over
Salt, Peber Paprika
1 citron i 2 halve inden i kyllingen sammen med en håndfuld frisk Basilikum
2 dl Vand
1 bouillon terning
Et skvat Oliven Olie

Det satte jeg over inden jeg tog på arbejde, så det fik 8 timer på Low, mindre kan sagtens gøre det.
Jeg tog den op og lod den køle af før jeg plukkede den.

I dag blev det plukkede kylling vendt på panden og serveret som Chicken Cyros, (Dem spiste vi mange af på vores bryllupsrejse på Santorini)
Med salat, agurk, hjemmerørt dressing og avocado creme….

Crockpot opskrift

Chicken Cyros

Appelsin Kylling og hverdags gæster

Jeg elsker hverdags gæster, men er ikke fan af den stress der kan følge med. Man skal skynde sig at komme hjem fra arbejdet, få hentet barnet i vuggestue, og med sulten og træt barn på armen prøve at bikse lækker mad sammen til gæsterne kommer og stadig virke overskudsagtig og oplagt. Sådan ser det heldigvis sjældent ud herhjemme, ikke fordi vi ikke tit har hverdags gæster, for det har vi faktisk rimelig tit, men det er især de dage jeg hiver Morphy frem. Og det gjorde jeg også i går da min søde kusine kom forbi til aftensmad.

I går blev det til Appelsin kylling, for det var det jeg havde. Som regel tænker jeg kun kød, og så når det skal i Morphy finder jeg hvad jeg har at marinere eller braisere i. Og i går blev det altså med Appelsiner.

Crockpot Opskrifter

Appelsin Kylling

Ingredienser til Potten:
3½ dl vand
2 løg i både
2 Æbler
3 Enebær
10 Peberkorn
2 Laubærblade
Suppevist (Krydderurter i bundt)

1 Kylling
Gnedet godt med Salt og Peber. Toppet med 4 Skiver Appelsin. Resten af appelsinen puttes ned til løg m.m.

Den fik ret lang tid, da jeg jo satte den over inden jeg gik på arbejde. Så den fik 10 timer på Low.
Jeg tog den op og skar i stykker, og serverede den med en Broccoli Salat med Bacon, Creme Fraice og Rugbrøds Chips

Crockpot Opskrifter

Appelsin Kylling, serveret med Broccoli Salat og Rugbrøds Chips