Ferskenguf til osten…

På mit arbejde har vi en fin frugtordning, og sidst på ugen er der ofte et lager af ikke-spist frugt.

I sidste uge fyldte jeg en pose med nektariner, og så måtte de jo i crockpotten til en omgang syltetøj:

1,2 kg nektariner i urenset stand (15 stks) skrælles og stenen tages ud, og kødet deles i mindre stykker. Saften hældes med.

3,5 dl rørsukker
0,5 dl citronsaft
I pose grøn melatin til syltning (det kan sikkert også være en af de andre, det var bare den der lige var i skabet).

Det hele hældes i crockpotten, og står i 4 timer, hvorefter det blendes (jeg kan godt lide en jævn konsistens, hvis du er til hele stykker, så lader du selvfølgelig bare være med at blende) og kommes på skoldede og atamon-skyldede glas.

Det blev til to pænt store glas.

Jeg glemte vaniljen, men da jeg fik smagt på produktet kom jeg frem til at et par peberkorn eller måske en sjat rom ville have været rigtig godt, for det viste sig at denne syltetøj er meget lækker til ost. Og så må det for min skyld gerne være mere krydret en sødt i traditionel forstand.

Det er skønt at lave syltetøj på den måde uden at skulle være over gryden og røre rundt, så jeg glæder mig til at se hvad frugtkassen har til mig på fredag.

Tak for endnu et gæste indlæg Laura. Og Tusinde tak for det lækre glas der står i køleskabet…

Jeg er helt enig i at crockpotten er fantastisk til frugt kompot af diverse slags. Se tidligere indlæg her, opskrift på Æblesmør.

DSC_1537

 

 

 

Advertisement

Påskelam… bedre sent end aldrig…

Jeg elsker Lam, men det er en de ting jeg endnu ikke har afprøvet i Morphy. Men det har min kære veninde Laura, så indlægget i dag er et gæste indlæg fra Laura der lavede Påskelam i crockpotten.

Hermed er ordet givet videre:

Påsketid er tid til lam på bordet. Det måtte kunne laves mørt og lækkert i crockpotten, så jeg læste forskellige opskrifter på nettet, og kombinerede den med min favorit-lammekølleopskrift fra Morten Heiberg, som min mor for år tilbage har fundet i et blad. Jeg kan ikke finde den på nettet, så jeg kan desværre ikke lave en henvisning.

Johanne skælder ud når jeg ikke noterer hvad jeg har eksperimenteret mig frem til, så denne gang har jeg både troligt skrevet ned OG taget billeder.

Så here goes:

 

1

-1 stks udbenet lammekølle  (man kan også bruge en med ben-håndtag på, så har jeg læst mig til at man kan få slagteren til at skære benet til i længden, så den kan være i gryden. Men benet inde i kødet skal være ude, for man skal bruge ”hullet”). Uden ben vejede min 1,3 kg.

-en potte rosmarin
-en halv pose abrikoser
-2 fed hvidløg (jeg havde glemt at købe hvidløg, så jeg brugte hvidløgssalt)
-Olie
-citronsaft
-salt og peber
-bouillon

Abrikoser hakkes fint og blandes med hakket rosmarin, hvidløg, citron, olie, salt og peber.

2Fyldet puttes ind hvor benet er taget ud, og det hele snørers sammen. Jeg fjernede også lidt af fedtet, for lammefedt smager ikke godt. På den anden side skal man heller ikke fjerne for meget, for det er godt i stegeprocessen. Så må man skære det bort ved bordet.

This slideshow requires JavaScript.

 

Der er ingen point for elegance

Og så i gryden, tilsæt en deciliter bouillon (jeg bruger den købte model)
6,5 time ved low.

6

Til min store glæde kunne kødet skæres i skiver (jeg synes ofte at crockpot kød bliver så mørt at det falder fra hinanden, og selvom det smager fantastisk, så er det ikke så pænt når man serverer det…). Det her var afsindigt mørt, men kunne stadig arrangeres nogenlunde.

Vi fik ovnkartofler og tomatsalat til.

Og en af gæsterne var så begejstret at han nok selv snart er crockpotejer.

Tak Laura, for en indbydende og vel beskrevet opskrift på lam, jeg må nok snart selv prøve det af, med det lam.

Svinekæber.. igen…

Nu giver jeg svinekæber sin egen kategori, for jeg vender gang på gang tilbage til svinekæber, og især når vi får gæster. Det er en udskæring der stadig er mange der ikke bruger selv i deres hverdagsmad fordi de tager frygtelig lang tid at lave, til gengæld belønner de indsatsen med at blive så møre så møre at de smelter i  munden.. så det er altså bare rimelig let at imponerer. Da jeg i går skulle have gæster kom Morphy selvfølgelig i brug igen, for så kan man være mere til stede hos vennerne og ikke stå i køkkenet. Dagen før forberedte jeg det hele, så de lå og trak i øl et  ½  døgns tid inden jeg satte det over onsdag morgen.

This slideshow requires JavaScript.

Jeg havde tiden til at forberede, og det betød at jeg gav mig tid til at afpudse svinekæberne og brune dem af på panden i smør inden jeg lagde dem i potten. Gulerødderne skar jeg i tykke skiver og svitsede af på samme pande efter kæberne var færdige. Der er god smag på panden efter kæberne har været på. Sammen med gulerødderne kom jeg 2 skalotteløg og et alm løg. Efter et par minutter tilføjede jeg 1½ tsk. honning og 2 spsk. Balsamico. Og lod det koge lidt ind og det hele bliver lidt karamelliseret.  Derefter hældte jeg det over svinekæberne sammen med Juleøl og salt og peber.

DSC_0147

Det hele fik 9 timer på LOW.

Ingrediens liste, 5 personer:
1 kg svinekæber
75cl Juleøl
1 Løg
2 Skalotteløg
4 Gulerødder
1 Fed Hvidløg
2 spsk. Balsamico
1½ tsk. Rå honning
Salt og Peber

Da vi skulle spise, fiskede jeg svinekæberne op, siede løg og gulerødder fra sovsen, og kogte den lidt ind. Så smagte jeg til med salt, peber, lidt fløde og et skvat Soya.(Og lidt kulør) Jeg havde ikke tiden til at reducere så meget så jeg tyknede sovsen lidt med en meljævning. Og hældte så sovsen over svinekæberne. Drys evt. med frisk persille.

DSC_0168

Jeg skar kartoflerne på min pålægsmaskine i tynde skiver og lagde dem i et fad jeg havde smurt med olie og smidt lidt smørklatter i.  Så skar jeg 3 skalotteløg som jeg lagde imellem kartoffel skiverne.

Jeg smeltede 50g smør og blandede med 1 spsk. oliven Olie og 1 fed presset  hvidløg. Dette hældte jeg over kartoflerne og så fik de 1½ time i ovnen på 190 grader. Jeg tog dem ud og dryssede med Rosmarin og så fik de 10 min på grill så de blev gyldne og sprøde på toppen.

Kartofler:
1 kg kartofler
3 skalotteløg
50 g smør – smeltet
1 spsk. Oliven Olie

Dertil serverede jeg en vildt lækker rødkålssalt med appelsin og granatæbler. Toppet med saltede mandler og Balsamico/olie dressing. Fundet på Louises madblog.
Jeg hakker altid mine kålsalater i foodprocessor så synes jeg det bliver bedre.

Til dessert fik vi Citron Fromage.

 

 

 

Pot Roast med SOVS

Endnu en gang blev Murphy min life saver da jeg en hverdags morgen får aftalt aftensmad med mine forældre. Jeg elsker gæster og jeg vidste jo godt hvad der lå og ventede i køleskabet, som alligevel skulle laves en af de kommende dage, så to ekstra til aftensmad var ikke noget problem når Morphy går i gang.

DSC_1044

1,2 kg Okse grydesteg
1 Løg i både (I bunden) og stegen oven på

Marinade: 1 dl Muscovado Rørsukker (Eller brun farin)
2 tsk Salt
3 spsk Soya
3 dl hønsefond (Brug okse hvis du har, men jeg vil hellere bruge hjemmelavet kylling          end  okse terningen/Bouillon)
Saft fra 1 Rød grape frugt
1 dl Rødvin
1 dl vand
1 tsk Chili flager

Marinaden hældes over stegen, rodfrugter efter eget valg oven på og dryssses med Timian.
Jeg valgte: Kartofler, Gulerødder og Pastinakker

This slideshow requires JavaScript.

Jeg har tidligere, uden større succes, haft grønsager med i potten, men som sagt uden større succes. Jeg synes de er blevet virkelig kedelige og over kogte. Men denne gang lagde jeg stegen nederst og rodfrugterne oven på, de var ikke dækket af væde så de blev dampet. De blev virkelig gode, med god smag.

 

Da stegen havde fået 8,5 time på LOW, var den saftig og mør. Desværre var det der skulle være god sovs lidt for vandet. Igen, jeg ved ikke hvorfor men jeg synes det bliver lidt for vandet for mig for tiden. Men sovs skulle vi altså have. Så jeg lavede en smørbolle på en sauterpande og tilsatte væden fra Morphy lidt efter lidt, tilsatte lidt sødmælk og kulør og smagte så til med salt og peber. Der var virkelig god smag i sovsen og der blev til 1 liter sovs, så der kom også lidt i fryseren til en anden gang…

DSC_0004

 

BBQ Pulled pork

Jeg er vild med Pulled pork, og det er altså virkelig nemt. Denne gang lidt ekstra nemt. jeg havde fået forvildet en færdig Hellmanns BBQ sovs i kurven en dag.. Ikke bare en men to faktisk, så der står en mere i skabet. Jeg er normalt ikke tilhænger af alle de der præfabrikater, og har jo næsten set det som min vigtigste mission at lave crockpot opskrifter uden præfabrikerede produkter, for dem er der rigeligt af fra bloggerne fra USA. Meeeeen en gang imellem, især når maden sættes over om morgenen, hvor der er to børn der samtidig skal have morgenmad, tøj på og vi alle sammen skal ud af døren så må det gerne gå lidt stærkt. Og det gjorde det.

DSC_0993

Så det blev til BBQ pulled pork & Coleslaw Burgers….

2,3 kg nakkefilet
2 dl BBQ (Hellmann´s Brazilian Spicy churrasco)
2 dl Vand
2 Løg
3 Fed hvidløg
1 tsk Stødt Koriander
1 tsk Stødt Spidskommen
1 Spsk Muscovado Rørsukker (Eller Brun Farin)

DSC_1004

Efter 9 timer på LOW, faldt kødet så fint fra hinanden. Jeg rev det fra hinanden med to gafler og lod det stå og varme videre på LOW til vi skulle spise (Ca 1½ time…) Men det var færdigt efter 9 timer og lige til at smide i burgerne med en coleslaw, Ketchup og  mayo i.

Når det skal i burgers, skal det ikke dryppe for meget, så jeg dryppede kødet lidt af inden jeg serverede det i en skål så man selv kunne samle sin burger.

DSC_1034

 

 

Øl Braiserede Svinekæber

Det slår aldrig fejl, svinekæber bliver det møreste i sådan en slow cooker. I love it og det er nok min yndlings udskæring at bruge. Så da jeg fandt ud af aftenen før, at jeg ikke var hjemme til aftenmad næste dag, men alligevel fik svigerforældrene på besøg måtte jeg i fryseren og finde noget jeg kunne sætte over. Og heldig var jeg, der lå en pakke svinekæber jeg havde frosset ned.

Så i gryden kom der:

  • 500g svinekæber
  • ½ l Ærø Stout
  • Suppevisk (Et bund krydderurter)
  • 1 fenikel skåret i kvarte
  • ½l kyllinge fond
  • ½ l vand (Sovsen var lidt for vandet da de var færdige, så drop ekstra væde)
  • Et par gulerødder i skiver
  • ½ stort løg i store firkanter
  • 2 laurbærblade

1.JPG

Som sagt var svinekæberne frosne, og det var kyllinge fond også. Så jeg havde lidt svært ved at beregne væske mængden, og jeg var bange for det ville koge ud, så jeg tilføjede også ½l vand. Denne har jeg streget for det blev for vandet og fond agtigt den væde der var tilbage. Nogengange har jeg fået sådane en kraftfuld glace agtig sovs ud af det. Nå men streg vandet og put alt det andet i gryden. Jeg vidste jeg ville have travlt om morgenen så jeg samlede ingredienserne i gryden om aftenen og satte det i køleskabet. Har du ikke plads, så sæt det uden for i denne kulde.

Om morgenene satte jeg det over og det hele fik 9 timer på low.

Fisk Gulerødder, Fenikel og Løg op, eller efter smag. Spis det hvis du kan lide det. Jeg er desværre ikke så vild med de udkogte grønsager men synes det giver en dejlig smag under tilberedningen. Smag til med salt peber, evt lidt fløde til sovsen hvis du er til det.

Velbekomme…

 

Bøf Stroganof…

Opskriften her er fra Nemlig.com, men den er lavet af Jane fra Madbanditten. Jeg takker både Jane og Nemlig.com for dette samarbejde. Jeg startede med at følge hendes blog i 2011, så det er en del år efterhånden. Vi lever meget efter LCHF principperne herhjemme, og jeg finder meget inspiration i Janes opskrifter. Vi spiser LCHF fordi Jeg kan lide det, primært fordi min krop kan lide det men så kan resten af familien faktisk også rigtig godt lide det, børnene får dog tit supleret op med kulhydrater, de er ikke så store endnu at der glider frygtelig meget fx kålsalat ned…

Opskriften gengiver jeg, men med link til Nemlig og Jane.
Fra original side er den dog ikke beregnet til Slow Cooking, meeeeen det er nu nemmere når maden er klar når man kommer hjem fra arbejde. Så jeg satte det over om morgenen.

1

Følgende puttede jeg bare i gryden uden yderligere tilberedelse. Jeg rensede selvfølgelig champignonerne, skar dem i firkanter, løget i tern, eller som man kan lide det og så ellers i gryden med det hele.

  • 400 g oksekød i tern eller strimler
  • 1 stort løg
  • 200 g markchampignon
  • 2 tsk. sød paprika -1 tsk. røget paprika -1 spsk. tomatpuré
  • ½ liter piskefløde
  • ca. 2 dl sødmælk/Eller yderligere fløde*
  • Smør , ca 25g

* Man skal beregne lidt ekstra væske når man laver en alm. opskrift om til slow cooking. Er man hjemme kan man også spæde op som tiden går hvis det koger ud.

2

Min lille hjælper er en smørgris..

Det stod på LOW fra 8-17, da jeg kom hjem tilføjede jeg creme fraiche og smagte den til med salt og peber. Bacon blev stegt og serveret på toppen for at man fik det sprødt.

  • 200 g bacon
  • Salt og friskkværnet peber
  • 100 g cremefraiche 38 %

Man kan servere det med kartoffelmos, som jeg tror er det traditionelle tilbehør, men vi fik altså en Kål salat til.

Kålsalat

  • ½ hvidkål, jeg hakkkede det i foodprocessor, kan godt lide det i mundrette størrelser
  • 1 squash, revet på rivejernet
  • 1 håndfuld persille
  • ½ æble

Dressing med æblecidereddike

  • ½ dl koldpresset olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 1-2 spsk. æblecidereddike
  • Salt

 

3

 

 

Spar penge med Crockpotten…

Hvis du stadig er i overvejelses fasen om du skal erhverve dig en Slow cooker så må dette være sidste argument. Nogle har regnet på noget jeg er blevet spurgt om en million gange, ikke mindst af Økonomi ministeren på matriklen.

Slowcookeren er billigere end ovnen.. Og dermed kan du godt forlade den med god samvittighed de 8-10 timer den skal stå og hygge sig… Læs artiklen, linket herunder.

Ovn Vs. Slow cooker

Glæd jer til næste opskrift, i går blev der laver Bøf Stroganoff… Den kan anbefales, så den kommer på en af de nærmeste dage.

 

 

 

Græskarsuppe…

Er der noget bedre end suppe når det er minus grader uden for? Ikke herhjemme hos os, og det er så Piv nemt lige at blende gryden sammen og så er der serveret når man kommer hjem fra arbejde.

For Ja, jeg forberedte det om morgenen inden jeg tog på arbejde. Jeg ved det kan lyde lidt uoverskueligt at forberede mad om morgenen, man kan også gøre det om aftenen og så sætte det på køl til om morgenen. Jeg vil sige at det er det hele værd, når man så har en ekstra time til børnene om eftermiddagen nu madlavningen er klaret. Havde jeg overskuddet var det sådan hver  dag for det er de bedste eftermiddage. Nå, men på trods af de manglede suppe billeder, kan jeg love jer at farven var flot og suppen smagte rigtig godt. Dette var til en stor portion og vi havde til flere gange i fryseren.

DSC_0298

Tag nu ikke ingrediens listen for seriøst, jeg havde altså bare købt græskar og så kom der det I, som jeg lige havde i køleskabet og kunne finde i skabe og skuffer. Jeg brugte min Anis Bouillion, man kunne ikke smage Anis igennem suppen. Har du ikke hjemmelavet bouillion så brug en alm. bouillion, men brug en god kvalitet, det er en stor del af suppen.

2 Græskar – Hokkaido, vaskes godt og skæres i tern, med skræl
2 spsk Æblecider eddike
2 Peberfrugter/Snack Peber
1 Æble i tern
2 Fed Hvidløg
2 Skalotteløg
½l. Kyllinge Bouillion
1 dl Hvidvin
Fyld op med vand, næsten op til kanten.

Smag til med:
1 ds. Kokosmælk – Den fede, ikke noget Light
1 dl creme Fraice 18%
Citron saft efter smag
Salt og Peber

Den fik 7 timer på medium. Da jeg kom hjem fra arbejde, blendede jeg den og smagte den til med Kokosmælk, cremefraice, Citronsaft og salt og peber

 

DSC_0301

Boullion med et twist af anis

Her om vinteren hvor man går og fryser, føler sig kold helt ind til knoglerne og ikke kan få varmen. Så er der altså ikke noget bedre end at varme sig på et glas hjemmelavet Bouillion. Det er klart en af de bedste måder at få varmen på, synes jeg. Når sneen falder og termometeret står på minus grader, er det lykken at finde Bouillion i fryseren, Varme det op og gemme sig under tæppet på sofaen og nyde hvordan varmen langsomt varmer kroppen op….

DSC_0275

Jeg har tidligere postet opskriften på den Kyllinge Bouillion jeg laver, og det er selvsamme opskrift jeg har brugt her, dette indlæg er mere et fif til at tilsætte et lille lakrids twist. I denne bouillion har jeg nemlig haft stjerne Anis med i, og det kan anbefales. Jeg havde 5 stk i, men næste gang får den 5 mere. Den anis smag den fik må gerne være lidt kraftigere synes jeg. Især når det er til drikke Bouillion.

DSC_0290

Nyd tæppet, ilden i brændeovnen, sterin lyset i vindues karmen – GOD VINTER, sommeren kommer snart igen.