I går lavede jeg den mest møre lammekølle i Morphy. En lækker kølle på ca 2,8 kg uden ben.
Køllen kom fra Lykkegården hvor jeg var så heldig at den var for marineret, i rødvin, krydderurter og noget mere lækkert jeg er ved at undersøge hvad var.
Kvæget er af arten Gotlænder. Kød fra denne art er mere mørkt end andet lammekød, er meget mørt og har en lidt vildt agtig smag.
(Kilde:Lykkegården)
Sammen med køllen kom jeg 2 dl god øl. Brug hvad du har, men gerne en med lidt smag. Jeg havde en fra Skovlyst stående..
Køllen fik 10 timer på LOW, og den kunne næsten skæres i skiver. Den var slet ikke tør, smagte ikke af uld og havde den flotteste farve.
Sovsen der var tilbage i potten, kogte jeg lidt ind og serverede til sammen med ovn kartofler. Den kunne godt have trukket lidt fløde, men det havde jeg desværre ikke.